Spillet: rollespilsperformance i fire akter af og med Maya Peitersen (Dansk Standardpoesi)
Spillet er et personlighedsfokuseret værk, der undersøger menneskelig vækst, 
misvækst og forgrening.
                                                                                                                                                                                   Karakterer: konge, shaman, fortabt, ingen

Rekvisitter: kridt, hinkesten, krone, manakappe, maske, bøger, theramin.
Handling: Spillet vil have karakter af et levende brætrollespil, med én spiller. En navnløs karakter (ingen) vil her gennemgå personlighedsforandringer, alt efter hvor Spillet fører karakteren hen.
De tre øvrige karakterer har både en positiv og en negativ side til sig. Konge har magt og høj status, men også et tyngende ansvar. Shaman har forbindelse til andre virkeligheder og verdener, men er udstødt fra det ordinære fællesskab. Fortabt, har lav social status som nederst i samfundet, men har samtidig friheden til at leve i totalt anarki, på tværs af alle regler og fællesskaber.